Levende byer og lokalsamfund

Rudersdal Kommune består af flere lokalsamfund, som i dag har bevaret en egen identitet og historie. Flere af områderne stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor blandt andet skovrydning gav plads til landsbysamfund. Det åbne land mellem lokalsamfundene er i dag i vid udstrækning fredet.

Områdernes forskellighed er en styrke, som vi vil arbejde for at bevare og understøtte, også når der skal bygges nyt. Det gælder særligt når der skal tilbygges bevaringsværdige bygninger, hvor tilbygninger skal opføres med en klar arkitektonisk reference til det bevaringsværdige hus, så tilbygningen ligner det eksisterende. I særlige værdifulde bymiljøer vil vi også arbejde for, at flere bygninger får status som bevaringsværdige for at fastholde områdets identitet. 

Det forventes, at indbyggertallet i Rudersdal vil stige fra 57.237 indbyggere pr. 1. januar 2024 til ca. 57.559 indbyggere i 2036 svarende til en vækst på ca. 0,01%. Rudersdal følger den udvikling, som ses over det meste af landet, nemlig at der bliver flere ældre borgere. Særlig markant er stigningen for gruppen af borgere over 85 år. 

Rudersdal har i løbet af de sidste 10 år oplevet en beskeden tilvækst og der er i årene 2003-2022 i gennemsnit opført 118 nye boliger pr. år. I den kommende planperiode forventes der fortsat opført færre boliger om året, idet der alene forventes opført gennemsnitligt 63 boliger om året i prognoseperioden 2024-2035. I samme prognoseperiode forventes indbyggertallet at have en begrænset stigning frem til 2029, hvorefter det forventes at falde lidt igen. 

Vi vil sikre en fortsat udvikling med forskellige boligtyper, der imødekommer vores forventning til kommunens fremtidige befolk­ningssammensætning. Nye boliger og en befolkningstilvækst er ikke et mål i sig selv. I Rudersdal vil nye boliger primært kunne opføres, hvor de indpasses i de eksisterende bycentre, hvor de kan understøtte oplevelsen af byliv eller hvor der skabes plads i kraft af, at fx tidligere offentlige funktioner/institutioner bliver overflødige og muliggør en omdannelse. Klima­forandringer og ønske om at bo og ar­bejde i energirigtige bygninger stiller krav til arkitekturen og nye materialer. Derfor skal boligudviklingen ske nænsomt, i dialog med borgerne og med fokus på sundhed, kvalitet og et grønt miljø. Nye boliger er ikke et mål i sig selv, men det er blandede og tidssvarende boliger, hvor der er variation og balance i boligtyper og ejerformer. Nye boliger kan med fordel planlægges, så de kan rumme plads til flere generationer, så vi sikre en udvikling, hvor forskellige borgere uanset alder, indkomst og livssituation, kan bo og leve godt

Vi ønsker, at Rudersdal fortsat skal være en attraktiv erhvervskommune med en grøn profil præget af et stærkt vidensmiljø, og hvor virksomhederne har plads til at udvikle sig.

Særligt har vi fokus på at skabe mere liv i Rudersdals bycentre og skabe mulighed for at udvikle detailhandlen i byerne. I denne udvikling er vi åbne for at se på muligheden for at tillade mere liberalt erhverv i centerområderne i en balance, der kan gå hånd i hånd med ønsket om at fastholde et varieret butiksliv. Samtidigt vil vi arbejde for at skabe levende bymidter med attraktive byrum, der skal udvikles i fællesskab med lokale interessenter og som kan understøttes af kulturlivet og sikre lokalt ejerskab. 

I den kommende planperiode er der områder med særlig gode muligheder for udvikling. Derfor udpeger vi fem byudviklingsområder. Det drejer sig om Birkerød, Holte, Vedbæk, Nærum og Bistrup.  

Vi har udarbejdet forskellige visions- og helhedsplaner for fire af de fem udviklingsområder, som vil give inspiration og retning for den fysiske udvikling i områderne. Der afholdes også bylivsmøder med mulighed for at understøtte mindre projekter, anlæg og events, der giver byliv.  

Holte Bymidte

For Holte bymidte blev der 2020 udarbejdet en helhedsplan, der blandt andet peger på nye byggemuligheder for boliger og erhverv, en mere effektiv udnyttelse af parkeringsarealerne omkring Holte Midtpunkt, bedre sammenhæng mellem stationen, Holte Havn og bymidten samt et løft af arkitektoniske kvaliteter og byrum. I den videre realisering af helhedsplanen for Holte bør der ske en kortlægning af behovet for yderligere detailhandel i området. Den videre udvikling i Holte vil bero på et tæt samspil med ejerne af Holte Midtpunkt, idet der skal arbejdes med en samlet løsning for området.

Nærum

For Nærum blev der i 2016 udarbejdet en visionsplan og i 2021 en rammelokalplan, der sætter de overordnede rammer for, hvordan det centrale Nærum kan styrkes som en attraktiv bydel med videnserhverv, boliger og en bylivsrygrad, der binder den omkringliggende by sammen. Rammelokalplanen sikrer, at udviklingen arkitektonisk vil være i tråd med det øvrige Nærum, at forbindelser forbedres samt at områdets grønne præg styrkes. 

Birkerød Bymidte

For Birkerød bymidte er der blevet udarbejdet to visionsplaner inden for de seneste 15 år. De to planer udpeger blandt andet vigtige forbindelser og sammenhænge i byen, eksisterende og fremtidige opholdsrum samt mulighed for at opføre flere boliger i bymidten. Arbejdet med en ny helhedsplan for Birkerød forventes igangsat i 2024 og vil omfatte en plan for udvikling af arealerne omkring Idrætscentret og Birkerød Gymnasium i samspil med Birkerød bymidte. Helhedsplanen vil have fokus på idræts- og foreningsfaciliteter og fx nye former for boliger til unge og/eller seniorer. Arbejdet med helhedsplanen vil i første omgang ske i en visionsproces i tæt samspil med borgerne i Birkerød, de lokale idrætsforeninger, Handelsstandsforeningen, bylivsnetværket, Birkerød Gymnasium m.fl. Visionsprocessen skal også afdække, hvordan en øget fortætning med boliger omkring bymidten vil kunne understøtte, at Birkerød fortsat vil kunne tilbyde et attraktivt bymiljø for flere generationer. 

Vedbæk

For Vedbæk blev der i 2023 udarbejdet en visionsplan, der opstiller pejlemærker for hvordan vi skal bevare Vedbæks kvaliteter og styrke identiteten. Vedbæk opleves i dag meget opdelt, og visionsplanen indeholder blandt andet mulighed for indpasning af et nyt museum for Vedbæk fundene på parkeringspladsen ved Vedbæk Skole, der kan binde byen bedre sammen på tværs af banen, kysten og stationsområdet. På Vedbæk Stationsvej gives mulighed for byggeri til sundhedsformål og med publikumsorienterede funktioner i stueetagen. Ved Hotel Marina videreføres den nuværende kommuneplanramme for nybyggeri, dog således at hotelfunktionen fortsat skal være den primære anvendelse og i mindre grad nye boliger. Der ønskes generelt ikke nogen større boligudvikling i Vedbæk.   

Bistrup

I Bistrup ved det lokale bycenter på Vasevej forventes naboejendommene ved Meny omdannet med nyt boligbyggeri egnet for seniorer m.fl. Den nye bebyggelse skal indpasses med respekt for omgivelserne i en bymæssig skala svarende til den omkringliggende boligbebyggelse og tilpasset det grønne område mod Bistrup Kirke.

Vi når vores mål ved at

• Udarbejde bevarende lokalplaner, der kan sikre større helheder, både arkitektonisk og i forhold til det grønne udtryk ved blandt andet at udpege bevaringsværdig bebyggelse og beplantning. 
   
• Bygge videre på Rudersdals høje arkitektoniske kvaliteter ved at stille krav til brug af materiale af høj kvalitet samt bæredygtige materialer ved nybyg i det omfang vi har mulighed for, når vi fungerer som lokalplanmyndighed. Når kommunen selv er bygherre går vi foran og bygger bæredygtigt.
   
• Udpegningen af bevaringsværdig bebyggelse, skal fremadrettet også omfatte bygninger med SAVE-værdien 4. Det gælder særligt for de bygninger med SAVE værdi 4, der er placeret i værdifulde bymiljøer. 
   
• Sikre at tilbygninger og nybyg til bevaringsværdig bebyggelse tilpasses den bevaringsværdige bebyggelses arkitektur, kulturhistorie, miljø og stedets særlige identitet. 
   
• Ny bebyggelse skal løfte et område og områdets kvaliteter ved at skabe balanceret og varieret boligsammensætning på tværs af familietyper, indkomstgrupper og generationer. 
   
• Der skal sikres gode og tilgængelige overgange mellem boliger, byrum og naturen, som skal styrke oplevelsen af den grønne og levende by - nye boliger er ikke et mål i sig selv.
   
• Der skal bygges videre på Rudersdals grønne identitet ved at skabe flere grønne forbindelser og arbejde med grønne overgange mellem privat og offentligt byrum. Et særligt fokus skal derfor være på forhaver i villaområderne, hvor det grønne præg bør styrkes. 
   
• Afgrænse og prioritere hvor i bymidterne, vi ønsker, at butikkerne skal fastholdes og være placeret, så de spiller sammen med byens andre funktioner og sikrer byliv. Der skal åbnes for flere offentlige og kulturelle funktioner i bymiljøerne, som kan supplere oplevelsen af bymiljø, som butikkerne bidrager med. 
   
• Afgrænse og prioritere hvor i bycentrene, vi ønsker, at nærbokse skal placeres, så de kan spiller sammen med byens andre funktioner og sikrer byliv. 
   
• Fortætning med boliger i bymidter og bydelscentre skal bidrage til at styrke oplevelsen af et lokalt hverdagsliv og øge grundlaget for at kunne fastholde butikker og byfunktioner. 
   
• Undersøge mulighed for at give højere byggeprocenter i byudviklingsområder, hvor parkering placeres under jorden. 
   
• Samarbejde med foreninger, frivillige organisationer og byens erhvervs- og handelsliv om at skabe en by for alle, der understøtter det lokale fællesskab. 
   
• Arbejde med strategiske prøveindsatser i form af midlertidige byrum og aktiviteter. De midlertidige forsøg skal bruges som et redskab til at afprøve brugernes ønsker til nyindretning af byrummene.
   
• Fornyelse af byrum og byrumsinventar af høj kvalitet skal medvirke til at skabe rammen for et aktivt byliv for alle. 
   
• Arbejde for øget fortætning af eksisterende erhvervsområder.